Salgspolitik

Salgspolitik

Kennel Stevnsåens sælger jagthunde til jægere!

 

Vi sælger normalt ikke bretons til ikke jægere, da det på længere sigt vil ødelægge vores race, at denne søde omgængelige hund pludselig bliver karakteriseret som stuehund. Der er dog også den sandsynlighed, at en breton, der ikke bliver brugt til jagt, vil være ganske uudholdelig i hjemmet!

 

Da vi avler for at forbedre racen, vil jægere, der er villige til at stille på markprøver og udstillinger altid være at foretrække som købere, frem for jægere, der ”kun” vil gå på jagt. En avler vil jo altid gerne se sit afkom blive vist frem. 

 

Det er dog ikke et krav, at købere skal gå på markprøve, apporteringsprøve og udstilling.

 

Ovennævnte betyder selvfølgelig, at det er let for en evt. køber, at snyde os. Man kan jo altid fortælle, at man har halvdelen af Jylland som træningsterræn og hele Fyn som jagt- terræn.

 

Derfor – ring og lad os få en snak – den personlige kontakt er det vigtigste!

Stevnsaaens © 2015